Translate

lørdag den 31. august 2013

Chilitofu med rejer (2 personer).




150 g "cotton" tofu
100 g tiger rejer
1 forårsløg
1 fed hvidløg
2 tsk fintrevet frisk ingefær
3 spsk ketchup
1 spsk eddike
1 spsk sukker
100 ml vand (jeg bruger gerne en del mere for jeg synes sovsen bliver for tyk )
1 1/2 tsk kartoffelmel
1 spsk chilisovs (er man ikke til stærk mad kan man bruge sød chilisovs)
olie.

Start med at blande hvidløg, ingefær, ketchup, eddike, sukker, vand, kartoffelmel og chilisovs i en skål.
Kom olie på en pande. Når den er varm tilsættes forårsløg i skiver og rejer. Svits det til forårsløg er bløde og tilsæt så blandingen til sovs. Hvis du synes sovsen er for tyk kan du bare tilsætte mere vand, jeg plejer at tilsætte 1 dl extra. Tilsæt tofu skåret i tern og varm det igennem ved lav varm, så tofuen ikke ødelægges for meget.
Serveres med ris.

Velbekomme.


I Japan har vi 3 slags tofu. Der er "cotton" tofu, som er fast og fyldig. Den bruges i varme retter der skal stå og simre. Så er der "silk" tofu, som er fin og delikat, den bruges til kolde retter og i miso supper. Sidst er der bagt tofu, det er egentlig "cotton" tofu der bliver presset fri for vand og så bagt over direkte ild. Den bruges også til varme retter, der skal stå og simre.
Tofu er meget populært i Japan og mange spiser det hver dag, ligesom de spiser ris hver dag. Tofu anses for at være meget sundt og undersøgelser viser det kan være med til at nedsætte forhøjet blodtryk og åreforkalkning. Det indeholder store mængder af protein, vegetabilsk fedtstof (det sunde fedt) og calcium.
Nu er det efterhånden 2 år og 8 mdr. siden jeg sidst har handlet ind i et dansk supermarked, så hvor vidt de har fået det på hylden ved jeg faktisk ikke. Da vi boede i Danmark kunne vi finde tofu i helsekost forretningen, men min mand ville ikke have det fordi det kom i en glas krukke der kunne holde sig i flere mdr. og fordi det ikke blev opbevaret på køl. Rigtig tofu kan ikke holde sig ret meget mere end 1 uge og så snart det er åbnet skal det helst spises samme dag. Alene smage tofu ikke af ret meget, det har en blid og blød smag. Det skal blandes i en ret eller have en form for dressing. De fleste japanere bruger soya og finthakket forårsløg, jeg kan nu bedst lide det med sesam dressing og forårsløg.

Det officele Gæstehus (Akasaka Palads)

 Forsiden af paladset
 Bagsiden af paladset
Paladset set inde fra. Man måtte ikke tage billeder indendørs, men man kunne købe postkort af hvordan det så ud indenfor, så jeg har her taget et billede af de postkort vi købte for at give en fornemmelse af paladset set indefra.



For et par mdr. siden så jeg på FB at man kunne nu tilmelde sig den årlige lodtrækning om at komme ind at se Japans officielle gæstebolig, så jeg bad min mand om at tilmelde os, da det faldt sammen med hans fridag. Vi fik så for cirka 3 uger siden at vide at vi var blevet udvalgt og vi kunne komme og se stedet den 29 august. Jeg blev rigtig glad, for det er ikke et sted man normalt kan komme da det er lukket for offentligheden. Men hvert år er der en lodtrækning hvor 2000 personer kan få lov til at komme ind og se det.
Stedet er fra 1909 og det er oprindeligt bygget som palads for kronprinsen, indtil han bliver Kejser og flytter til Kejser paladset.
Det er bygget af en berømt japansk arkitekt som hedder Tokuma Katayama. Det er bygget i Neo barok stil og er det eneste af sin slags i hele Japan.
Efter 2. Verdenskrig blev det overdragt fra Kejserfamilien til regeringen, der brugte det til bibliotek og møder, desuden havde Tokyo Olympiske Kommite også til huse her. Men som tiden gik og Japan knyttede tættere og tættere bånd til det internationale samfund og udenlandske statsoverhoveder ofte kom på officielt besøg i landet, blev det i 1967 besluttet at renovere det og gøre det til gæstebolig. Det har siden da huset alt fra kongelige, præsidenter og premierminister fra hele verden. Det bliver også brugt til internationale møder, bl.a. blev G7 møderne i 1979, 1986 og 1993 holdt her.
Der går et rygte om at Obama måske kommer til Japan inden for de næste par mdr., men hvis han nu gør vil han blive indlogeret her.

Det nederste billede er 4 postkort af hvordan det ser ud indendørs. Det er meget luksuriøst. Det er 4 forskellige rum.

Det 1. rum hedder Asahi-no-Ma. Det hedder det efter en maleriet i loftet, som forestiller en gudinde der kommer kørende i en vogn ved solopgang. Der er 16 kæmpe store søjler hele vejen rundt i rummet og de er alle lavet af marmor fra Norge. Tæppet i rummer er vævet med 47 forskellige nuancer af lilla/lyserød der forestiller kirsebærblomster. Det bliver brugt som salon, hvor der afholdes audiens og møder mellem den japanske regering og officielle gæster.

Det 2. rum hedder Hagoromo-no-Ma. Væggene er pyntet med billeder af musik instrumenter. For enden af rummet er der en orkester balkon, da rummet oprindeligt blev brugt som balsal. Idag bliver det mest brugt til reception og konferencer. Ved officielle middage bliver der her serveret drinks før og efter middagen. De 3 lysekroner i loftet er de største i paladset. De har hver 7000 dele, er 3 meter høje og vejer 800 kg. Det første der slog mig da jeg så dem var at jeg var glad for at det ikke er mig der skal pudse alle de krystaller og hvis jeg kender japanerne ret ( og det gør jeg efterhånden) så bliver det sikkert gjort 1 gang om ugen.

Det 3. rum hedder Sairan-no-Ma og det er opkaldt efter fuglen Phønix som man kan se på begge endevægge. Rummet er hvide og alle dekorationerne på væggene er malet i guld og møblerne er i rødt fløjl. Der er 10 store spejle i rummet der får det til at virke kæmpe stort. Rummet bliver brugt til modtagelser før en officiel middag. Desuden er det også her der underskrives officielle aftaler og traktater og det er her pressen har mulighed for at interviews med officielle gæster.

Det 4. rum hedder Kacho-no-Ma og det er her officielle middage afholdes. Jeg synes rummet virkede meget mørkt, men det var stadig smukt dekoreret med olie malerier af fugle og blomster. Der er plads til 130 gæster.

Det var de 4 rum vi fik lov til at se og gå rundt i. Så er der selvføldig alle de mere private gemakker, hvor gæsterne bor under deres ophold, det fik vi kun lov til at se udefra gennem vinduer.
Der var også en lille udstilling af bonsai træer som bliver brugt til dekoration ved officielle begivenheder, det ældste træ var 140 år gammelt. Det vil sige det er ældre end selve paladset, da det "kun" er 104 år gammelt.

Jeg var rigtig glad for vi fik muligheden for at komme ind og se det, da det jo ikke er noget man normalt kan. Jeg tror ikke de er vandt til der også kommer udlændinge, de dage hvor det er offentlig åbent for jeg blev kigget meget på. Det ansøgnings skema man skal udfylde for at deltage i lodtrækningen er kun på japansk og man skal have bopæl i Japan. Jeg måtte da også vise mit registrerings kort, der fortæller at jeg bor her helt lovligt. Min mand måtte da også op med hans kørekort, det var ikke nok kun at vise invitationen. Men bortset fra det var det en hel fantastisk dag med en meget unik oplevelse.

torsdag den 15. august 2013

Fyrværkeri festival.




Sommertid i Japan er lige med mange festivaller. Og det alle former for festivaller, japanerne elsker at samles til obon, fyrværkeri, musik og dans. Alle byer, templer og shrines har deres festivaller her om sommeren og mange har mere end en gang. Jeg synes også selv det er rigtig hyggelig og spændende at deltage i, for det give mulighed for at opleve japanerne på lidt mere glad og slap line end man gør til dagligt, hvor deres motto meste af alt ser ud til at være Tid er penge. Men til disse festivaller er alle glade og smilende og mange kvinder er klædt i den traditionelle sommer kimono, som kaldes en yakata. Det er en tynd bomulds udgave af den traditionelle kimono, der holdes sammen af et tyndt bælte i stedet for den brede obi og mange har gerne store blomster i håret.
For tiden er det obon ferie. Obon er de dage hvor japanerne tror at ånden fra deres forfædre kommer til jorden for at være sammen med dem. Mange familier samles ved familiens gravsted og ligger små gaver til de afdøde, derefter spiser man frokost og om aften deltager mange i obon dans, som er en festival hvor der spilles traditionelt japansk musik på taiko trommer og hvor man danser traditionelle japansk dans. Det er meget stemnings fyldt at være til obon dans. Hvis man trodser heden i august og kommer til Japan som turist, kan jeg helt klare anbefale at man finder et sted der har obon dans og så tager derhen, for det er en æld gammel japansk tradition som man kun kan opleve her om sommeren.
Fyrværkeri festivaller er også store begivenheder her om sommeren. Japanerne bruger ikke fyrværkeri til nytår, som vi er vandt til det. Men om sommeren er der store shows, der kan vare op til 2 timer, hvor folk stimler sammen for at se professionelle fyrværkeri mester levere deres show.
Mange starter allerede med at komme om eftermiddagen for at få de bedste pladser, men jeg kan godt nøjes med pladser lidt længere væk, for så er det nemlig nemmere at fotografere og man kan få hele eksplosionen med på billedet.
Det er stadig nyt for mig at tage billeder af fyrværkeri og jeg finder det ret svært, fordi man ikke ved hvor højt den fare op og hvor stor den egentlig er når den eksplodere, men med tiden kommer nok også erfaring. En ting er hvert fald sikkert, det hjælper at stå ikke alt for tæt på og man skal gerne stå lidt højt oppe.