Glædelig Jul.

For et par aftner siden, sad jeg og læste alle mine indlæg igennem og tænkte over det år som snart vil være en del af fortiden.
Nej hvor har jeg egentlig oplevet meget og været meget igennem i årets løb.
Året har været meget: Fantastisk, Rædselsfuld, Gruopvækkende, Livsbekraftende og Lærerigt.
Der har været mange godt ting, turen til Kyoto, at opleve kirsebærtræerne i fuld flor, turen til Thailand og turen til Hokkaido, men det største øjeblik var nok da vi mødte Kronprinsen og at han i sit korte og stramme program tog sig tid til også at mødes med os almindelige danskere bosat i Japan.
Men den mest altoverskyggende oplevelse var selvføldig jordskælvet i marts og følgerne deraf, som har sat dybe ar i sjælen på mig. At se hvordan folk står sammen efter sådan en omgang, var der mange der kunne lære noget af.
Japan er nået langt med oprydelsen, men der er stadig lang vej endnu. Ikke mindst for de mennesker som mistede så meget og skal opbygge en hel ny tilværelse uden flere af deres familiemedlemmer.
Mit ønske for det nye år er at Japan kan få et roligt år uden større katestrofer, så vi kan bruge tiden på at komme oven på igen.

Jeg har nu været i Danmark cirka 1 en halv mdr. og på torsdag rejser jeg hjem igen for at fejre Nytår sammen med min mand, som har fri fra arbejde i år.
Hvad det nye år vil bringe vil kun tiden vise, men en ting er sikkert og vist det bliver ikke kedeligt.
Jeg ved jeg skal have mit første besøg fra Danmark. Min kære veninde som brugte meget tid på at chatte med mig lige efter jordskælvet, især når jeg var alene fordi min mand skulle arbejde, kommer og besøger mig til foråret og jeg glæder mig helt vildt til at vise hende alt det jeg er kommet til at holde så meget af.
Jeg har en drøm om at komme til Cambodia og især Ankor Wat, jeg har overtalt min mand, men nu må vi se om der bliver tid og penge til det.

Jeg kan se jeg nu har haft over 9000 læsere, det synes jeg er fantastisk. Jeg ved ikke hvem alle er, men jeg vil gerne sige tak fordi I har valgt at bruge nået af jeres tid på at læse hvad jeg havde på hjertet.
Jeg vil i det nye år fortsætte med at skrive blog og fortælle om stort og små i Japan og min verden, så jeg håber I stadig vil kigge forbi en gang imellem.

Rigtig Glædelig Jul og et Fantastisk Nytår
til alle jer fra mig

Debat indlæg.

Jeg har nu været i Danmark i over 1 mdr, derfor har jeg ikke skrevet så meget. Jeg synes det er underligt at være hjemme, jeg har forandret mig meget det sidste år og jeg ser på tingene på en helt anden måde.
Jeg har selvføldig fuldt med i hvad der foregår her i Danmark og der er 1 ting hvor jeg bare synes nu bliver det for meget.
I går aftes så jeg et indslag med at flere skoler ikke vil gå i kirke til juleafslutningen eller ikke vil synge nogle bestemte salmer fordi det kan støde elever med en anden etnisk herkomst end dansk.
Nu er jeg selv udenlandsdansker og har været alt det der igennem så jeg har en klokkeklar mening om det der. Hvis man bor i et andet land end der man er født følger man det lands traditioner og skikke, ellers er det en forkert beslutning man har taget, da man valgte at flytte. Danmark er et land der har fejret jul i gud ved hvor mange år og det skal vi da blive ved med. Der er jo ingen der siger man skal deltage, jeg kender da flere danskere som heller ikke fejre jul fordi de mener det er overfladisk, men det er deres valg og det skal man respektere.
Det er ikke altid let at være fremmed i et andet land, for der er mange ting man skal sætte sig ind i og det kan være svært hvis det er ting der ligger meget fjernt fra det man er vant til, men det gør det ikke bedre hvis man afviser og forsøger at lave om på det, for så er det at alle misforståelserne opstår.
Man er bare nødt til at respektere at sådan er tingene der hvor man nu er havnet og det kan der ikke laves om på.
Størstedelen af at kunne integrere sig i et andet land er at forstå og respektere den måde ens nye hjemland fungere på. Selvføldig skal man ikke glemme helt hvor man selv kommer fra og der skal være plads til at man kan holde fast i egen traditioner, men det behøves alle andre jo ikke for det er jo slet ikke sikkert det er noget der står i deres kalender.
Lige for tiden er jeg her i Danmark, hovedsaglig for at fejre jul, min mand er ikke med mig og han kommer heller ikke. Da min mand og jeg boede her i Danmark deltog han på lige fod med os i julen for det er sådan vi gør det.
Men han har da også givet udtryk over for mig at han synes det er noget underligt noget. Han har aldrig fejret jul, det er ikke en tradition i Japan og det er ikke noget han har et behov for at fejre.
Da jeg spurgte ham hvorfor han synes det var underlig svarede han det virker overfladisk og som vi snakkede om det kunne jeg godt følge ham. Man sidder der og propper sig i en uendlige frås at mad, man egentelig ikke har godt af og risikere maveforstoppelse og det der er værre af. Bagefter skal man sidde og åbne gaver fra nogle man måske kun møder et par gange om året og sige iihhh og neeej og ååhhhh og forsøge at udtrykke glæde over noget man egentlig ikke helt forstår hvad man skal bruge til og som i sidste ende bare ender inde bagerest i skabet og derefter sidder vi igen og smæsker os i slik, småkager og andet julekonfekt.
Jeg har valgt at acceptere min mand ikke har et behov for at fejre jul, ligesom han mener jeg skal blive ved med at holde jul fordi det er en del af mig, det er bare ikke en del af ham.
Når jeg er hjemme i Japan følger jeg deres skik og brug. Jeg har fået at vide at hvis der er ting jeg synes der er underlige behøves jeg ikke at deltage, for det er jo ikke en del af mig eller noget jeg er vant til, men som jeg siger det er her jeg har valgt at leve, så må jeg også indordne mig efter det.
Jeg er kristen og min mand er buddhist, vi er meget forskellig i den måde vi tænker og opfatter tingene på. Men vi er meget enig om der ikke kommer noget godt ud af at trække noget ned over hovedet på den anden, istedet tager vi det bedste fra begge verdner og det fungere rigtig godt.
Jeg ville ønske folk var bedre til at gå på kompromi og tale med hinanden istedet for at pege fingre af hinanden. Vi er alle så forskellig fra hinanden, men jeg synes men bliver et bedre og mere tolerant menneske ved at lytte og tale med folk af en anden baggrund, for når det komme til stykket har vi mere til fælles end de fleste tror.

Kokosmuffins.

Dem her er bare nemme at lave og det kræver ikke særlig meget og så er de bare rigtig gode.

2 æg, 175 g sukker, 2 tsk vanille, 125 g smør, 24 g mel, 140 g kokosmel, 100 g mørk chokolade.

Æg og sukker piskes luftigt sammen med vanille. Smør smeltes og køles lidt af. Imens hakkes chokoladen. Mel og kokos røres i skiftevis med smør. Til sidst vendes chokolade i og dejen kommes i små papirsforme. Bages ved 200 grader i 15 min.

Og inden der er nogle der spørg om jeg ikke har glemt bagepulveret, nej det har jeg ikke for der skal ikke bagepulver i.

Jeg er en muffin person og dem her ligger helt klart i top 3 over dem jeg bedst kan lide.

Marmorkage.

Jeg elsker at bage, desværre får jeg bare ikke lov til at bag så meget som jeg egentlig gerne ville. Men jeg har da fået bagt en marmorkage som er en af mine ynglingskager. Jeg er ikke så meget til kager med nogen form for flødeskum, creme eller glasur så dette her og cup cakes er lige efter mit hovede.

250 g mel, 240 g sukker, 3 æg, 125 g margarine, 1 1/4 dl mælk, 1 1/2spsk kakaopulver, 1 tsk bagepulver, 1 tsk vanille og rasp til formen.

Rør sukker og margarine hvidt. Rør æggeblommer i, men gem hviderne. Rør bagepulver, mel og vanille sammen og tilsæt det skiftevis med mælk. Pisk hviderne og vend dem i. 1/3 af dejen tages fra og blandes med kakaopulver. Smør en sandkageform med smør og drys godt med rasp. Lig et lag hvid dej og derefter kakaodejen og slut med resten af det hvide dej.

Bages i 40 minutter ved 175 grader, måske den skal have lidt mere, men du kan mærke efter med en kødnål.

Velbekomme.

Endelig i Danmark.

Så nåede jeg endelig til Danmark med 1 døgn forsinkelse, fordi SAS havde aflyst mit fly.

Det er dejligt at komme hjem lidt og få noget rigtig dansk mad, men mest af alt at se familie og venner igen.

Jeg er bare ved at være godt træt af SAS fordi de aflyste mit fly, jeg skulle have været hjemme tirsdag aften, men det blev først til onsdag aften.

Vi fik at vide at flyet havde motorproblemer, men den tror vi ikke rigtig på. Sjovt nok havde flyet der gik til Bangkok også fået motorproblemer, men det var vist mere i mangel af passagere at de ikke ville flyve. Jeg kan blive så gal over det, for så kan de lade være med at udbyde så mange flyafgange, hvis de aflyser halvdelen alligevel. Så er det bedre at sige vi kan kun flyve hver anden dag, istedet for hver dag for vi kan ikke få passagere nok til at kunne flyve hver dag.

Det er ikke første gang vi har haft bøvl med SAS. Da mig og min mand rejste til Rom, ville vi tage morgenflyet så vi kunne starte ferien med en dejlig frokost, det blev til aftensmad kl 11 om aften efter at have siddet og ventede næsten 7 timer i Kastrup.

Lige inden jeg flyttede til Japan mødetes jeg med en god ven fra Malta i Prag. Jeg skulle igen tage morgenflyet så vi kunne mødes og starte med frokost. Han kom til tiden, men han fløj også med Lufthansa og gæt hvem der først kom til aftensmaden ved 7 tiden, var jeg lige tosset.

Nu har jeg prøvet at flyve med JapanAirline og United og der har aldrig været nogle form for problemer. Min mand har rejst meget over hele verden før vi mødte hinanden og har aldrig oplevet at et flyselvskab kan give så mange problemer som SAS.

Jeg er nødt til at flyve med SAS når jeg skal tilbage for det er en retur billet vi har købt, men næste gang jeg skal til Danmark bliver det med JapanAirline til Frankfurt eller FinnAir til Helsingki for min tålmodighed med SAS er brugt op.

Men bortset fra det vil jeg nu bare nyde tiden herhjemme og mødes og hygge med familie og venner og så skal der selvføldig spises en masse dansk mad og bages en hel del.

Gyudon

Dette er blevet en af mine livretter, det er nemt og det smager rigtig godt. Det er oksekød med ris. Det koster ikke ret meget at købe ude, men det er lige så billigt selv at lave. Og det smager bare bedst når det er hjemmelavet.

150 g oksekød i tynde skiver
1 løg
2 spsk mirin
2 spsk soya
1 spsk syltede ingefær (det lyserøde)
2 spsk meget fintrevet daikon (kinaradis, det er det hvide)

Skræl løget og skær det i både. Steg dem til de er gyldne på en pande.
Steg kødet, rør rundt i det hele tiden så det ikke brænder på. Tilsæt løgene og bland det godt.
Tilsæt soya og mirin og bland det hele godt.
Kom kogte ris i en skål og lig kød over. Top med daikon og syltede ingefær.
Velbekomme.

Jeg vidste ikke hvad mirin var før jeg kom herud. Det bruges meget i japansk madlavning og det minder lidt om eddike så det kan sagtens bruges i stedet for.
Jeg har aldrig set det i danske forretninger, heller ikke ved afdelingen om asiatiske vare.
I København ligger der en japansk forretning ikke så langt fra Rundetårnet, de har det måske. Jeg kan ikke huske hvad gaden hedder, jeg kan bare huske det er en stor gade ikke så langt fra Rundetårnet.

Hjemmelavet tempura.

Jeg lavede tempura igår som del af vores aftensmad. Det spises meget her i Japan og det er meget nemt at lave. Man kan lave det med alle mulig grøntsager og fisk. Jeg kan bedst lide reje, græskar, søde kartofler og aubergin tempura.
Det på billede er aubergine tempura.

Tempura dej.
1 kop mel
1 æggeblomme
vand

Kom mel i en skål og rør æggeblommen ud heri. Tilsæt vand lidt af gangen, dejen må ikke blive tynd ellers kan det ikke hænge ved. Tempura frituresteges i olie i en wok eller gryde.

At lave det med svampe er også rigtig godt eller blæksprutter.

Alt om Japan.

Jeg har fundet denne her hjemmeside, der fortæller rigtig meget om Japan. Der er alt fra mode, kultur, historie, tourist steder, blomsteranretninger og meget meget mere.
www.japaneselifestyle.com.au
og selvføldig er der en masse billeder.

Nyt fra Bangkok.

Vi fik mail fra Bangkok i dag, det var dårligt nyt.
Det regner stadig og vandet stiger stadigt. Det område hvor hans lejlighed ligger forventes at blive oversvømmet om et par dage.
Nogle steder er vandet fra floden blevet blandet med drikkevandet, så myndighederne er bange for at der nu vil udbryde sygedomme, som følger af at folk har drukket det foruregnet vand.
Forretningerne har snart ikke flere varer på hylderne og det er svært at få vand på flasker.
Han fortalte også at i Bangkok er der en alligator farm som er blevet oversvømmet og 2000 alligatorer er sluppet ud. De har fundet nogle af dem, men der er stadig mange de ikke har fundet og som nu svømmer rundt i Bangkoks oversvømmet gader. Folk i det område skulle være blevet advaret om ikke at opholde sig i vandet for de kan risikere at blive angrebet.
En ulykke kommer sjældent alene, må virkelig siges at passe i dette tilfælde.
Jeg håber virkelig snart det holder op med at regn og at vandet vil trække sig til så de kan begynde at rydde op.
Det er et meget alvorlig tilbageslag for Thailand, mange tourister og penge der er livsnødvendig for mange thaier forsvinder i disse dage. Folk skal nok komme tilbage til Bangkok, men indtil de gør er eksistens grundlaget for mange thaier væk, for de er meget afhængig af touristerne.

Kartoffet kroquetter med bagt laks.

Endnu en opskrift fra Tv-køkknet som jeg har forsøgt mig med og det smagt også rigtig godt.

Opskriften er til 2 personer.

4 kartofler
1 skive bagt laks
2 spsk hakket persille
1 spsk mel
30 gram flødeost
salt og peber

Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Kog dem møre og mos dem godt.
Tilsæt bagt laks plukket i små stykker. Tilsæt persille, mel, flødeost, salt og peber og bland det hele godt. Form små boller som trykkes flade.
Steg på en pande, men ikke med alt for meget olie eller smør for så falder de fra hinanden fandt jeg ud af.
Dryp lidt citron over og server med det samme.

Svinekød med auberginer og grøn peber.

Om morgen kan jeg godt lide at sidde og se Tv-køkknet. Det er på national japansk tv, lidt ligesom DR og DR2 hjemme i Danmark. Hver mdr. udkommer der også et blad med de opskrifter der vil blive vist denne mdr, så jeg har fået min mand til at købe oktober mdr udgave til mig fordi jeg har set de fleste af de programmer. Jeg prøvede at lave denne opskrift og det smagte bare fantastisk.

Opskriften er til 2 personer.
2 små auberginer
100 g svinekød i skiver
2 små grønne peber
1 spsk soya
1 spsk mizo
1 spsk hvide sesamfrø

Skær auberginen i skiver og lig dem i vand med salt i en halv time.
Skær peber i trekanter. Svits svinekød på en pande og tilsæt aubergine og peber.
Svits det hele godt. Tilsæt soya og mizo og bland det hele godt. Når mizoen er smeltet/rørt ud tilsættes sesamfrø.
Serveres med ris.

I modsætningen til dansk mad er japansk mad gerne flere forskellige små rette, som man tager lidt af og spiser sammen med ris. 100 g kød til 2 personer lyder måske mærkelig, men japanere spiser ikke meget kød og størstedelen af det kød der sælges herude er i tynde skiver, lidt ligesom pålæg hjemme i Danmark. Japanerne spiser generalt ikke meget kød, men mere fisk. Det er ganske enkelt deres kultur. Yngre mennesker spiser selvføldig mere kød end ældre mennesker og mange ældre mennesker spiser slet ikke kød.
Mange japanere spiser fisk morgen, middag og aften. Og jo også om morgen, traditionel japansk morgenmad består bl.a af et stykke bagt fisk sammen med ris, mizosuppe og grøntsager. Det er de færreste der nu om dage har tid til det om morgen, men hvis man sover på hotel og især spahotel er det den type morgenmad man vil få serveret. Det smager rigtig godt og man bliver virkelig mæt af det.
Jeg håber der er nogen derhjemme der har fået lyst til at forsøge sig med japansk madlavning selv om det måske kan være svært at få alle de rigtige ingredienser.
Hvad angår mizo er jeg ikke sikker på det kan købes i supermarkeder, jeg har aldrig set der, men jeg er næsten sikker på at hvis man henvender sig i helsekostforretning kan man få det.

Fortiden møder fremtiden.

For nogle dag side tog jeg ind på Yokohama Urban History Museum, jeg skulle egentlig se en udstilling med ting fra oldtidens Egypten, men den udstilling blev jeg lidt skuffet over for den var ikke så stor som jeg havde forestillet mig, men på en af de andre etager fandt jeg noget meget mere spændende, nemlig Yokohamas historie. Selvføldig var det begrænset hvad jeg kunne forstå når det hele er på japansk, men der var mange billeder og videofilm, så jeg fik alligevel en hel del ud af det. Da jeg kom ned i souvenir forretningen og gik rundt og kiggede faldt jeg over nogle gamle billeder og et af dem var dette der viser Sakuragi-cho street. Jeg ved godt hvor det er henne for jeg kommer der jævnt tit. Da jeg kom hjem brugte jeg en del tid på at studere billede og jeg fik den ide at tage ind til Sakuragi-cho og tage nogle billeder af hvordan der ser ud idag. Billedet er taget mellem 1916 og 1923, det er det tættest vi kan finde ud at, fordi togbanen i højre side startede med at køre 31 december 1915 og bygningerne til venstre blev jævnet med jorden under det store jordskælv i 1923 der stort set jævnede Yokohama og Tokyo med jorden.

I venstre side i forgrunden er der en rund bygning med hvide søjler, den bygning eksistere ikke mere. Men jeg tror den bygning har givet inspiration til denne her bygning. Jeg var meget mere interesseret i selve bygningen end hvad den bruges til, men da min mand så jeg havde taget dette billede, blev jeg endnu engang mindet om jeg skal passer på med hvad jeg tager billeder af uden for touristområderne. Jeg kan jo ikke læse hvad der står, men det viser sig bygningen tilhører en fanatisk dommedags sekt lidt i stil med dem der gassede undergrundsbanen oppe i Tokyo engang i 1980erne var det vist. Nogen gange er det godt at være udlænding for så har man mulighed for at kunne slippe af sted med lidt mere end andre, for man kan jo bare foregive ikke at vide hvad der foregår. Men jeg vidste det rent faktisk ikk på det tidspunkt jeg tog billedet.

Det tætteste jeg kan komme på det gamle billede. Jeg tror det gamle billede er taget stående midt ude på gaden det er derfor fotografen kan få begge sider af gaden og bygninger med på billedet. Det er absolut ikke noget man skal forsøge at gøre den dag idag.

Sakuragi-cho street. Sakuragi kommer af det japanske ord sakura som betyder kirsebær. Gi betyder træ og cho betyder landsby. På den anden side af stationen ligger havnen og i tidernes morgen var det bare en lille landsby og gamle skrifter fortæller at der har været mange kirsebærtræer, så deraf landsbyen med de mange kirsebærtræer.

I lyskrydset ved stationen står dette lejlighedskompleks. Det jeg ville vise med billedet er hvordan man laver bygninger for at gøre dem modstandsdygtig over for at jordskælv. Havde afstiverne ikke været der ville bygning ryste meget mere under et jordskælv. Det er et lovkrav at alle bygninger her i Japan skal være bygget med sådan nogle afstivere, enten kan man se det direkte på bygning som her eller de er bygget ind i muren. Det har været et lovkrav de sidste 25 år (mener jeg det er). Den bygning vi bor i er 30 år gammel, så den har ikke de afstivere, det var derfor vores lejlighed rystede så meget den 11 marts at vi måtte løbe ud af den. Men den står endnu og mon ikke den bliver ved med det.

Den Italianske have i Yamate

Som-vinden-blæser-træer. Jeg kan så godt lide de her træer, jeg ved ikke hvad der hedder men der er en form for grandtræ. Det sjove ved dem er formen, de ser ud som om der er vinden der bestemmer hvordan de skal se udlige netop denne dag.

Udsigt over Yokohama med Bay Bridge i baggrunden. Jeg er blevet meget glad for det her billede for det er meget typisk for hvordan her ser ud.

I Yamate ligger der en italiansk have, det er egentlig mere en park og det er som en oase midt i storbyen og så ligger det oppe på en bakke så der er en fantastisk udsigt ud over Yokohama.

Jul i Yamate.

Jeg har fundet en juleforretning oppe i Yamate. Det er en lille hyggelig butik der ligger inde i en baggård bagved tinlegetøjs museumet. Jeg tror det meste kommer fra USA, det synes jeg det bære ret kraftig præj af, jeg har været det er par gange nu og selv om jeg ikke skal holde jul her i Japan så er det ikke sidste gang jeg har været der.

Yamate er et kvarter her i Yokohama hvor alle de rige bor og mange udlændinge. Desuden ligger der mange kirker og internationale skoler i området. Det er egentlig et meget hyggeligt område at gå rundt i, det er ikke et typisk japansk kvarter for der er mange murstens huse her. Der ligger også en internationel kirkegård hvor der skulle ligge en dansker begravet inde, men jeg har ikke været derinde og kigge efter graven. Det må jeg have til gode til når jeg kommer tilbage efter juleferien. Lige nu er jeg bare glad over jeg har fundet denne forretning så der er lidt "hjemmeligt".

Ostepriser.

Jeg er dybt rystede. Her til aften tog vi ud i et storcenter for at spise, men mest for at handle i supermarkede der, bare for at se andre varer end der hvor jeg normalt går ned og handler. Vi var næsten ved at være færdig da min mand kalder på mig over fra en køledisk med ost. De havde dansk blåskimmelost MEN den kostede 1500 yen, det svare til 75 danske kroner og det er altså bare sådan en lille trekant vi taler om.
Jeg gik og kiggede lidt i køledisken, der var mange udenlandske oste og de var dyre, men den der indtog førstepladsen var en italiansk mascapone (flødeost) ost til 2100 yen som svare til 105 kr, der blev jeg virkelig dybt rystede. I Danmark koster den jo ikke ret meget mere end 15-20 kr så vidt jeg husker.
Udenlandske vare er vildt dyre herude, men japanske vare og især fisk er meget billigt. Hvis du eks vil købe en skive fersk laks kan det gøres for 98 yen eller lidt under 5 kr eller en pakke med 2 skiver ørrede kan købes for omkring 199 yen eller lidt under 10 kr. Man kan selvføldig også købe hel fisk, så koster de fra omkring 300 yen og op alt efter hvad det er for en fisk. Den eneste fisk der er dyr er ål der koster fra omkring 700 yen, men det er nok fordi det er en sæsonfisk.
Vi spiser tit fisk, omkring 3-4 gange om ugen og vi får tit laks for det kan jeg rigtig godt lide. Men det bliver nok ikke laks med grøntsager i flødeost.

Hjem til jul.

Så er det sikkert og vist jeg kommer hjem til jul. Igår aftes købte vi en flybillet til mig så jeg kan komme hjem og besøge min familie og holde jul derhjemme. Jeg glæder mig virkelig meget til at komme hjem til Danmark efter 11 mdr herude i Japan.
Jeg glæder mig til at skal have stegt flæsk med persillesovs og så skal jeg bage. Vi har ingen ovn og det savner jeg virkelig, så der er en del der skal indhentes.
Og hindbærsnitter, gud hvor jeg glæder mig til at kunne spise hindbærsnitter igen.
Jeg skal også rundt og besøge venner og familie og det bliver dejligt at se alle igen, nok kan jeg tale med dem på skype, men det er alligevel ikke helt det samme som at være i samme rum.
Så nu må de næste par uger bare godt gå hurtigt så jeg kan komme hjem.

Oversvømmelserne i Thailand.

Jeg er bekymret over oversvømmelserne i Thailand og vores ven som bor i Bangkok. Vi har haft kontakt med ham flere gange og han siger det er virkelig slemt. Det har regnet i næsten 3 mdr. uafbrudt.
Han arbejder på Toyota fabrikken hvor de laver reservedele til biler, men fabrikken er blever oversvømmet. Han er vicemanager på fabrikken så han har været i Chai Mai oppe i Nord Thailand for at åbne nye fabrikker.
Toyota fabrikkerne i Thailand laver stort set alle reservedele til Toyota biler i hele verden, så situationen er alvorlig for dem.
Det er Chao Phraya floden der løber gennem det centrale Bangkok der nu er gået over sine bredder og vandet stiger stadig voldsomt. Mange tourist steder er i fare for at blive oversvømmet og ødelagt, der i blandt mange af de steder vi besøgte da vi var der i juni og som jeg fortalte om efter vi kom hjem.
Det sidste jeg hørte igår er at 13 distrekter i det centrale Bangkok nu er blevet evakueret fordi vandet kommer meget hurtigt ind.
Vores ven vil blive i Bangkok, han har boet der i over 10 år så han betragter det som hans hjem. Desuden arbejder han ikke som udsendt medarbejder fra Japan, men er ansat fra thailandsk side. Så han kan ikke blive evakueret og hvis han rejser vil han miste hans job.
Jeg kan godt forstå han vil blive, det er der hele hans tilværelse er og jeg er sikker på han nok skal klare den, ligesom han også blev da der var uroligheder tidligere på året.
Men jeg er stadig bekymret for hvordan det vil gå Thailand og især Bangkok, der er ikke udsigt til at regnen vil stoppe de næste 2 til 3 uger.

Te festival.

Den skole jeg går på var sidste weekend del af en festival der blev holdt i Naka ward og skolen havde spurt mig og flere andre om vi havde lyst til at være med, ved at servere te og snacks fra vores hjemland og fortælle om hvor vi kommer fra. der var kun 3 der gerne ville være med, mig, en koreaner og en kineser.
Det er mildest talt svært at finde danske snacks herude, så jeg havde fået min mor til at sende 4 poser med lakridskonfekt, som jeg skulle servere sammen med kamillete.
Vi skulle også lave en lille quiz om vores hjemland, som vi skulle læse op for de japanere der var interesseret i at snakke med os.
Jeg var virkelig nervøs da jeg kom søndag morgen inden det startede, for jeg vidste ikke hvordan japanerene ville reagere på mig som dansker og mit ikke særlige gode japansk.
Men de var alle meget søde og tålmodige og de virkede oprindeligt interesseret i at høre det jeg havde valgt at fortælle og vise om Danmark.
For alle var det første gang de smagte lakridskonfekt og det var virkelig sjovt at se hvordan nogle smagte på det og ikke rigtig vidste hvad de skulle synes, men størstedelen kunne dog godt lide det og synes det var spændende at smage noget for dem så andreledes.
I den quiz jeg havde lavet var et af spørgsmålene hvad hedder hovedstaden i Danmark og så kunne de vælge mellem Oslo, København og Stockholm. Mange svarede rigtigt, men der var også mange der troede det var Oslo.
Størstedelen vidste godt der er noget der hedder Danmark og det ligger i Europa, men mange var i tvivl om mere præcis hvor det var og flere blandede Norge, Danmark og Sverige sammen.
Et andet spørgsmål var hvad er den mest exporterede vare fra Danmark til Japan og her kunne de vælge mellem svinekød, medici og røget laks. Mange falde i og svarede meger hurtigt røget laks, men det rigtige svar er svinekød og især bacon, det var flere noget overrasket over. Den anden største exportvare mellem Danmark og Japan er medicin og røget laks er slet ikke på listen.
En anden opfattelse jeg fik af japanerne er at mange tror Ikea er dansk og når jeg så sagde det var svensk blev de noget overrasket.
Der var bl.a. en fyr der var totalt overbevist om at det man købte i Ikea var danske designer møbler. Og så måtte jeg jo forklare ham at de 2 ting ikke har noget med hinanden at gøre. Ikea er billige møbler der er masse produceret på en fabrik, men danske designer møbler er meget dyre og er ikke masse produceret på en fabrik. Der kunne jeg godt se på ham at det var som om hele han verden styrtede samme og jeg fik lidt ondt af ham, for han havde hele lejligheder fyldt med Ikea møbler som han troede var danske designer møbler.
Selv om jeg var meget nervøs over at skulle gøre det her og jeg alligevel glad for jeg gjore det og fik en mulighed for at snakke og møde helt almindelige japanere og få en mulighed for at snakke med dem så godt jeg nu kunne. Men jeg var nu glad for der var en japansk-engelsk tolk der kunne hjælpe når det var ved at gå galt, men det var sjovt og hvis de spørger igen næste år m jeg vil være med vil jeg nok sige ja selvføldig.

Nyt visa.

Nu har jeg snart været herude i Japan i 1 år, så vi har skulle søge om nyt visa til mig så jeg kan få lov at blive boende herude.
Vi var inde ved immigrations myndighederne en mandag hvor min mand havde fri fra arbejde, og vi fik at vide det ville tage op til 4 uger inden vi fik nogen afgørelse.
Selv 4 uger er langt hurtigere end hjemme i Danmark, da min mand søgte om visa fornyelse da vi stadig boede i Danmark tog det næsten 3 mdr.
5 dage senere kom der brev fra immigrations myndighederne at mit visa var blevet forlænget med 3 år. Vi var begge meget overrasket over det gik så hurtigt, men selvføldig også meget glade over forlængelsen og over der ikke var nogle problemer.
Men selv herude er der åbenbart også forskel på folk. Jeg går i skole med en pige fra Fillippinerne og hun kan kun søge om forlængelse 1 år af gangen, så hun var vist lidt misundelig over der er så nemt for mig.
Her i Japan er de største grupper af udlændinge fillippinere, kinesere, koreanere, amerikanere og brasillianere (i nævnte rækkefølge).
Fillippinere er ikke særlig velsete, mange kommer ind på et ægteskabsvisa, men de har aldrig mødt deres mand for han er betalt for at indgå et proforma ægteskab. Det er et stort problem som myndighederne gerne vil til livs og derfor kan fillippinere kun få opholdstilladelse 1 år af gangen. Selv som turist skal de have visa for at komme ind i Japan eller hvis de vil besøge familie skal de have en invitation fra familien i Japan for at komme ind.
Men nu vil jeg også godt lige understrege at mange fillippinere ikke omgåes loven på den måde, men mange er her med rent mel i posen.
Jeg er bare glad over jeg har fået mit visa forlænget med 3 år ogjeg glæder mig til mange flere oplevelser, men lige nu glæder jeg mig mest af alt til at jeg snart skal hjem til Danmark og besøge familie og venner og til at skulle have en masse dejligt dansk mad.

En meget kort video med traditionel Ainu dans og sang.

Ainu folket.

Ildsted der bliver brugt til at ryge og tørre fisk.

Røget og tørret fisk.

Typiske Ainu huse. De er ved at tørre siv som de bruger til at lave måtter af.

Bjørnen er en vigtig del af Ainu folkets tro og kultur.

Jagt.

Fiske

Håndarbejde.

En 18 meter høj Aiun statue som er hellig for dem.

I Hokkaido lever der et minoaritets folk der hedder Ainu, de findes kun heroppe. Ainu folket er efterkommer af russere fra Sebirien, der for mange 100 år siden har krydset isen og har slået sig ned i Hokkaido. Japanere nedstammer fra folk fra Mongoliet.

Der er et folk der lever i pagt med naturen og får det de skal bruge fra naturen, hvis man skulle samligne dem med andre ville det nok være nordamerikanske indianere.

Selv om de selvføldig taler japansk har de også deres eget sprog.

Sapporo (den største by i Hokkaido) betyder tør stor flod.

Noboribetsu (som vi også besøgte) betyder mudderet flod.

Toya (Søen som vi også besøgte) betyder søbred.

Der er ikke så mange tilbage af dem og som så mange andre minoaritets folk rundt om i verden er de også i fare for at uddø.

www.ainu-museum.or.jp

Jeg synes det var et af højdepunkterne på turen, jeg synes det var en fantastisk oplevelse for det er ikke bare at gå rundt i landsbyen, der er opvisninger i tradtionel ainu dans og musik hver time og man man se dem arbejde rundt om i landsbyen. Nogle tørrede siv til måtter andre var ved at udskærre en kano af en stor træstamme til fiskeri. Jeg ville ønske fremtiden så bedre ud for minoaritets folk, for med dem uddør der også meget kultur og historie som vi nok burde vågne op og indse vi brude værne mere om.

Vulkanen Oyunuma

Vulkanen Oyunuma

Vulkanen Oyunuma.

Ikke et sted jeg har lyst til at stikke fødderne i. Vandet er kogende og der stank af råden æg.

Inde i skoven ligger der en kilde der udspringer af vulkanen, men her skal man heller ikke stikke fødderne i.

Træer og græs omkring kilden er blevet totalt kvalt pga det høje indhold af svovl gasser der er i dampene.

Åen der løber fra kilden og gennem skoven.

Her kan man sidde og stikke fødderne i vandet, det er lavet som et natur spa og det er en fantastisk oplevelse at sidde der midt i skovens dybe stille ro og bade fødderne i varmt vand fra en aktiv vulkan.

Her kan man virkelig se hvor varmt det er.

Damp fra vulkanen.

Inden vi forlod byen Noboribetsu gjore vi stop ved en aktiv vulkan der hedder Oyunuma, sidst den var i udbrud er cirka 10 år siden. På det spahotel vi boede på den første nat har et bad hvor de får vand herfra. Jeg ved ikke helt bestemt hvad det gode er ved at bade i vulkan vand er, men det må være godt for mange japanere gør det.

Først kiggede vi på selve vulkanen og derefter gik vi ud i skoven hvor der er kilder der udspringer fra vulkanen og der er et sted der er lavet om til natur spa og man kan sidde på små træstubbe og man kan sidde med fødderne i vandet fra en aktiv vulkan. Det er helt fantastisk.

Naturen på Hokkaido er helt fantastisk, der er stort set alt, aktive vulkaner, bjerge, bjørne, hvaler. Jeg vil altid huske Hokkaido for at være en natur perle.

Toya søen.

I Shikotsu-Toya National Park ligger Toya søen. Det er en vulkan sø, der blev dannet under tidligere udbrud hvor jorden er kollapset og siden flydt med vand. Når man går langs breden kan man se at bredden er lavet af størknet lava.

Bjerget i midten af søen hedder Usu og er en keglevulkan (Stratovulkan), der dannes når 2 kontinent plader støder sammen så den ene ligger oven på den anden. Det er det samme der sker når der er jordskælv, kontinent plader der støder sammen. Størstedelen af Usu består af størknet lava og aske.

Toya søen er den nordligeste sø i Japan der aldrig fryser til is om vinteren.

Fra øst-vest er søen 10 km og fra nord-syd er den 9 km, så det ville tage sin tid hvis man skulle gå hele vejen rundt om den.

Sapporo Olympiske Skihopbakke

Dette er Sapporo Olympiske Skihop bakke fra 1972.

Udsigt over Sapporo fra toppen af bakken, desværre var det en grå regnvejrsdag.

Fuck der er bare langt ned og den er virkelig stejl. Det er så meget anderledes at se det i virkeligheden end på TV

Der var 2 muligheder for at komme op, med skileft tog det 5 minutter, hvis man valgte at ville gå 1 time. Vi tog selvføldig skiliften.

Her kan man virkelig fornemme hvor stor den er. De starter med at køre ned ved oppe fra det lille hus man kan se i toppen af skoven, de hopper fra hvor skiltet med de olympiske ringe er og så hopper de helt ned til de blå-røde linjer. Jeg har virkelig fået respekt for dem der tør gøre det, jeg skal ikke nyde noget, på den anden side kan jeg forestille mig det må virkelig være noget af et adralinrush.

Et af mine ønsker da vi nåede til Sapporo var at se det sted de afholdt vinter OL i 1972. Jeg er stor fan af OL og et af mine mange ønsker er at få lov til at opleve et OL, ikke som deltager men bare som tilskuer. Japan har 3 gange været vært ved OL, 2 vinter og 1 sommer OL er det blevet til. Vinter var i Nagano og Sapporo og sommer var her i Tokyo. Tokyo søgte om værtskabet til sommer OL 2016 men det blev jo Rio i Brasilien der løb med den sejr. Tokyo vil søge igen for værtskabet i 2020 hvor de er i kapløb med Rom, Madrid, Qutar og så en eller anden russisk stat som jeg ikke lige kan huske navnet på.

det er svært at sige hvor gode deres chancer er for Rom, Madrid og Qutar er også gode bud, jeg må sige jeg tror ikke så meget på den russiske stat.

for mig var det virkelig en oplevelse at gå rundt på et tidligere olympisk stadium, selv den dag idag bliver det brugt også til internationale konkurrancer. Jeg mener det var sidste år der blev afholdt verdensmesterskaber der.

Når man kommer op på toppen er der en fantastisk udsigt ud over Sapporo og bjergene omkring, desværre var der overskyet og gråvejr den dag vi var der, så det var lidt svært at se noget.